AquaPunkt - til alle med et ømt punkt

AquaPunkt er et nyt træningsprogram i vand, skabt til travle danskere med ømme punkter. Omkring halvdelen af os danskere har haft ondt i led, ryg eller muskler indenfor de sidste par uger.  Med den rigtige træning kan mange af os få det bedre. 

Fleksibel træning, du bestemmer selv.

AquaPunkt er fleksibel motion, som passer til en travl hverdag. Du træner, når du vil, og så meget du vil,  uafhængigt af holdtider. Og så kræver det hverken de store forberedelser eller investeringer at gå i gang. 

Øvelserne – lån redskaberne i Vestbad.

AquaPunkt er gratis for alle, der kommer i Vestbad. Øvelserne er beskrevet på nogle praktiske rondeller, som du kan tage med hen til bassinkanten, og de redskaber, du skal bruge, låner du i svømmehallen. Inde i svømmehallen finder du stativet med øvelser og redskaber, som du kan tage med hen til bassinet. Er du i tvivl om noget, eller har du brug for inspiration, findes der i Vestbad 3 Aquacoaches, som er specialuddannede livreddere, som ved noget om vandtræning.

  


Kilde: Gigtforeningen

 


Kilde: Gigtforeningen

Gør godt, hvor det gør ondt.

Der er indtil videre udviklet fire øvelsesserier, som gør godt der, hvor mange af os har ondt.:

  • arme og skuldre
  • lænd og mave
  • hofter og ben
  • afkobling og velvære

Træningen udretter ikke mirakler, men den giver dig et puf ind i den gode, aktive spiral. Vand er nemlig en fantastisk makker, når du vil træne dine ømme punkter. Nænsom og effektiv på samme tid.

AquaPunkt træning er nemt, hurtigt og effektivt. Det tager typisk fem minutter og gør godt, hvor det gør ondt på de fleste.

Se www.gigtforeningen.dk under AquaPunkt, hvor du bl.a. finder folderen, der instruerer i øvelser og brug af redskaber. 

Gigtforeningen har i mange år stået for træningen rundt om i landet. Det er denne unikke viden, vi nu overfører til de almindelige svømmehaller. 

Gigtforeningen og Dansk Svømmebadsteknisk Forening lancerer sammen AquaPunkt, der skal få danskerne til at træne deres ømme punkter, når de er i svømmehallen. Nu også i Vestbad.