Ryg i vand

Træning i varmtvandsbassin for personer med ryg, skulder og nakkeproblemer.
 
Ryg i vand er et hold for personer med behov for træning, der især fokuserer på ryg, skuldre og nakke. Timen vil indeholde muskelstyrke- og udholdenhedstræning især af ryg og mave, stabilitetstræning, balancetræning samt udspænding. Timen sluttes med afspænding. 
 
Mange oplever en smertelindrende effekt af træningen i det varme vand, og over en periode også øget bevægelighed og velbefindende.
 
Undervisningen varetages af fysioterapeut. 
  

Fordele ved at træne i varmt vand:

  • Kroppen understøttes af vandet, hvormed belastningen på led og muskler mindskes.
  • Det varme vand medvirker til at øvelsernes tempo kan tilpasses den enkeltes niveau, uden at komme til at fryse.
  • Vandet giver uro omkring kroppen, hvormed balancen i høj grad påvirkes og trænes.



Tider:

Tirsdag kl.  20.15-21.10

Onsdag kl. 09.10-10.05

Fredag  kl. 08.00-08.55

Fredag  kl. 09.00-09.55

Hvis denne tid ikke passer dig, er du velkommen på et af de andre hold, vi tilbyder i Vestbad. Se mere under ”Undervisning”.  


Priser pr. 1/1-2012:

Bindende tilmelding over 10 gange = 985 kr.



Tilmelding:

Tilmelding til holdet kan ske i telefontiden mandage og tirsdag kl. 13.00-14.00 eller ved at sende en mail til uva@remove-this.rk.dk. Det er også muligt at lægge besked på andre tidspunkter, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.