Velkommen til Vestbads kurbadsafdeling

Vestbad har en smuk kurbadsafdeling med en række varmefaciliteter: dampbad, sauna, biosaunaer (kombinerer sauna med damp), infrarød helsekabine, spabad og et stort varmtvandsbassin.

Hvad er formålet med at gå i kurbad?

Varme omgivelser fremmer blodcirkulationen og er i det hele taget gunstigt for dit fysiske og mentale helbred, da det får krop og sind til at slappe af. I Vestbad kurbad bestræber vi os på at skabe en stille badekultur ved at holde et lavt lydniveau, således at du kan nyde den beroligende musik og falde helt ned. Dagens travlhed sidder i kroppen – måske som lidt stress – og den dybe afslappelse i kurbadet fremmer et sundt immunforsvar. Lidt saunakulturhistorie.

Basistid og plustid i kurbadet

Vi har to typer ophold i kurbad med forskellig pris og forskelligt indhold basistid og plustid

Se flere fotos fra kurbad


Behandlinger

Vi tilbyder en række behandlinger (fx massage, mudderindpakning, saltpeeling) - se særskilt under behandlinger. En behandling kan suppleres med brug af kurbadsfaciliteterne for en tillægsbillet - se priser og find basistid tillæg og plustid tillæg. Det er bedst at benytte de varme faciliteter før en behandling.

Saunagus

Vestbad kurbad har en række dygtige gusmestre, der udfører saunagus i plustid. Det er dybt afslappende og meget populært. Se menuen saunagus og gusmesterplan. Under menuen behandlinger kan du se vore gusmestre.

Omklædning

Der er separate omklædningsrum for kvinder og mænd med garderobe og bruserum.

Retningslinjer for ophold i kurbad

Der er nogle enkle retningslinjer for ophold i kurbadet, som vi beder vore gæster efterleve, således at alle kan få optimalt udbytte af deres besøg i kurbadet.

Arrangementer

I årets løb afholder vi en række spændende aftenarrangementer i kurbadet. Kvindeaftener, mandeaften, familieaften osv. Nogle med forhåndstilmelding, andre uden. Se under menuen arrangementer.

Vi glæder os til dit besøg i Vestbad Kurbad.

Med venlig hilsen
Jana Wermus
Assisterende Halinspektør. Daglig leder af Vestbad kurbad.