Retningslinier for ophold i kurbad

1. Medbring 2 håndklæder og egen drikkedunk.

2. Vask dig grundigt med sæbe og vand i bruserummet (også hår), inden du ifører dig badetøj.

3. Skyl dig grundigt under bruseren i sparummet når du forlader sauna eller dampbad. Du har svedt meget og sveden skal vaskes af og ikke efterlades i bassinerne eller spabad.

4. INGEN hårfjerning og barbering, hverken i bruserum eller i saunaer. Mænd kan barbere sig i det store toilet i herrernes omklædning. Ryd venligst op efter dig.

5. Undgå samtale i spabadet af respekt for andre gæster og de, der får behandlinger. Boblerne får dig til at tale højere, end du måske selv er klar over.

6. Ophold dig venligst kun i spabadet, når det bobler, og stig op, når boblerne holder pause.

7. Kun vore gusmestre har tilladelse til at hælde vand og æteriske olier på saunaerne.

8. Du må medbringe frugt i bakker fra caféen, ikke alkoholiske drikkevarer (kildevand, sodavand) købt i caféen, håndklæder, en bog (eller andet læsestof, dog ikke aviser). Alt andet bedes efterladt i garderoben.

 

Tak fordi du tager hensyn til de øvrige gæster.

God fornøjelse og
Med venlig hilsen
Vestbad